onsdag den 30. november 2016

Floras Flæser




Floras Flæser er endelig klar til jer! 

De skønne flæse-shorts finde i str. 3-24 mdr. og er helt perfekte til små blenumser. 


Opskriften har været længe undervejs, men vi har lagt et stort arbejde i, at lave et par shorts med en god pasform. 

I udgangspunktet er opskriften ret simpel, så nybegyndere også kan være med - som regel er det en rigtig god idé, at kunne læse hækleopskrifter og kende til basis-hæklerier før du kaster dig ud i nye og lidt større projekter.  



Opskriften kan købes her for 40 kr.

Du bestiller opskriften ved at sende os en mail på huebsch.haekling@gmail.com - skriv venligst FLORAS FLÆSER i emnefeltet.

Så snart vi har modtaget din bestilling, sender vi dig bestalingsoplysningerne, hvorefter vi hurtigst muligt fremsender den ønskede opskrift. 



Vi håber at opskriften vil blive mødt med glæde og positive kommentarer. 


//Malene & Line


tirsdag den 4. oktober 2016

Marius og Milles halsedisse

"Marius og Milles halsedisse" er nu klar til jer.


Opskriften kan købes her for 35 kr. 

Du bestiller opskriften ved at sende os en mail på huebsch.haekling@gmail.com - skriv venligst Marius og Milles halsedisse emnefeltet

Så snart vi har modtaget din bestilling, sender vi dig bestalingsoplysningerne, hvorefter vi hurtigst muligt fremsender den ønskede opskrift. 


//Line og Malene

lørdag den 1. oktober 2016

RETTELSE til 'Veras vifte-cardigan

God formiddag!

På trods af utallige testhæklinger af 'Veras vifte-cardigan' er vi blevet opmærksomme på, at der er et afsnit i opskriften, som kan virke en smule uklart. Sådan kan det gå, selvom man har hæklet og hæklet...

Derfor kommer her en uddybning af det før omtalte afsnit: 

Række 1 
... Første afsnit
                  Se vores tip til arbejdet i række 1 på vores blog under ”Tips og tricks”.Start med stm i 3 lm, hækl 4 (5) 5 stm, spring over de næste 2 m, hækl vifte (vifte: 3 stm, 1 lm, 3 stm i én m), spring over de næste 2 m, hækl 4 (4) 6 stm, 2 stm i næste, 1 lm, 2 stm i næste
... Sidste afsnit
Hvis du har valgt at tilføje viftemønstret på ærmerne hækl 2 (3) 3 stm, vifte, 2 (3) 3 stm, 2 stm i næste m, 1 lm, 2 stm i næste m...*
//

Hvis du ikke vil have viftemønster på ærmerne hækl 9 (11) 11 stm, 2 stm i næste, 1 lm, 2 stm i næste m, * 4 (4) 6 stm, vifte, 5 (6) 6 stm, husk at der også skal hækles en stm i den øverste af de to lm der er vendt med, vend med 2 lm

Række 2   Hækl 1 stm, (knaphul: 1 lm, spring 1 m over), 2 (3) 4 stm, vifte ... 
(Resten hækles som det fremgår af opskriften)   

Vi er i fuld gang med at lave større størrelser af cardiganen, og i den sammenhæng vil der ske en opdatering af opskriften. Udover større størrelser, vil ovenstående uddybning også fremgå i den opdaterede version.

De der allerede har købt opskriften vil modtage den opdaterede version, så snart den er klar!  

God weekend. 

Mange hilsner
Malene & Line

fredag den 23. september 2016

Runde grydelapper

Vi elsker at give en lille hjemmelavet ting med til fødselsdage eller som værtindegaver. 

Denne gang er et par skønne grydelapper kommet af hæklenålen. Et nemt projekt, som er yderst brugbare hos den heldige modtager. Projektet henvender sig til både den øvede hækler og nybegynderen. 


Herunder ses opskriften på de runde lapper. 



_____________________________________________________________________________

Runde grydelapper


Nål:      #4
Garn:    Bomuldsgarn (100 g)
Andet:  Lædersnor til hank

Lav 8 fm i en magisk ring, saml ringen med en km, 2 lm (udgør den første stm i næste række). 


Række 1   2 stm i hver m., saml omgangen med en km, 2 lm. 


Fra nu af, arbejdes der kun i mellemrummet mellem maskerne - du skal altså ikke stikke ned i hver enkelt maske, men blot bruge mellemrummet, der er skabt mellem stangmaskerne. 

Række 2    2 stm i hver anden m., saml omgangen med en km, 2 lm. 
Række 3    2 stm i hver tredje m., saml omgangen med en km, 2 lm.  
Række 4    2 stm i hver fjerde m., saml omgangen med en km, 2 lm. (evenuelt farveskifte)
Række 5    2 stm i hver femte m., saml omgangen med en km, 2 lm. 
Række 6    2 stm i hver sjette m., saml omgangen med en km, 2 lm.  
Række 7    2 stm i hver syvende m., saml omgangen med en km, 2 lm. 
Række 8    2 stm i hver ottende m., saml omgangen med en km, 2 lm.
Række 9    2 stm i hver niende m., saml omgangen med en km, 2 lm.  
Række 10  2 stm i hver tiende m., saml omgangen med en km, 2 lm. 
Række 11  2 stm i hver ellevte m., saml omgangen med en km, 2 lm. 
Række 12  2 stm i hver tolvte m., saml omgangen med en km, 2 lm. 
Række 13  1 stm i hver m., saml omgangen med en km, bryd garnet. 

Nu har du hæklet én side. Lav endnu en side, men lad denne gang være med at bryde garnet. Brug garnet til at hækle de to "lapper" sammen - siderne hækler du sammen med fm. Se denne video, hvis du er i tvivl om metoden. 

Vi bruger ikke fyld i grydelapperne, da vi synes de fint fungerer uden. Hvis du gerne vil have fyld i, kan du klippe et gammelt viskestykke i grydelappens form og på denne måde skabe yderligere en barriere for varmen.    

Som afslutning på projektet monteres lædersnoren (hanken) i grydelappens kant.

Ovenstående gentages til du har to styk grydelapper.  


Rigtig god fonøjelse! 

fredag den 16. september 2016

Viftehårbånd

Til min datters dåb valgte jeg at kaste mig ud i et hårbånd der kunne matche vores viftecardigan. Jeg har hæklet hårbåndet i samme garn som blusen. 

Nål:    #3,5
Garn:  Sandnes Silke Alpakka   

Hårbåndet er hæklet i to 'dele' udfra en midte af 4 rækker fm. Start med at måle dit barns hoved. Mit barns hoved måler 39, og jeg har valgt at lave et hårbånd på i alt 56 cm - der skal være ca. 15-20 cm til sløjfen/knuden.

Slå 12 lm op

Række 1
Start med 1 fm i anden m og hækl fm rækken ud (11 fm), vend med 1 lm

Række 2-3
Hækl 1 fm i alle m, vend med 1 lm

Række 4
Hækl 1 fm i alle m, vend med 2 lm (tæller for den 1. stm. i næste række)

Række 5
Hækl stm i 2. og 3. m, spring over 2 m, hækl vifte i næste m. (vifte: 3 stm, 1 lm, 3 stm i samme m). spring over 2 m, hækl stm i de næste 3 m, vend med 2 lm (tæller for den 1. stm. i næste række).

Række 6
Hækl stm i 2. og 3. m, hækl vifte i midten af viften på forrige række (i lm-buen), hækl herefter stm i de sidste 3 m, den 3. m er 2. lm i maskerne du vender arbejdet med, vend med 2 lm. 
Husk, at der aldrig hækles i viftens masker - kun i lm-buen.

Gentag række 6 indtil du har ca. halvdelen af hårbåndets længde.
Sidste række hækles således: Vend ikke med 2 lm, start istedet den sidste række med en km i 1. m, derefter 1 fm i de næste to m, hækl vifte, 2 fm og slut arbejdet med en km.

Start nu i den anden ende af hårbåndet således, at du sætter garnet til i første fm i bunden af hårbåndet. (Se vores hækle-tip til at få en pæn kant i luftmasker - det er brugt her). 

Række 1 (i anden del)
Slå 2 lm op, hækl stm i de næste to m, spring over to m, hækl vifte i næste m, spring over 2 m, hækl stm i de næste 3 m, vend med 2 lm (tæller for den 1. stm. i næste række).

Række 2 (i anden del)
Hækl stm i 2. og 3. m, hækl vifte i midten af viften på forrige række (i lm buen), hækl herefter stm i de sidste 3 m, den 3. m er 2. lm i maskerne du vender arbejdet med, vend med 2 lm. 

Gentag 2 (i anden del) indtil du har det samme antal vifterækker som i den første del af hårbåndet. Sidste række hækles som på første del: Vend ikke med 2 lm, start istedet den sidste række med en km i 1. m, derefter fm i de næste to m, hækl vifte, 2 fm og slut arbejdet med en km.

God arbejdslyst :) 


Vi håber, at I vil vise os jeres hårbånd, brug hashtagget #hübschviftehårbånd

mandag den 8. august 2016

Til salg!

Malene har hæklet lige rigeligt til sin datter og kan desværre ikke nå at bruge det hele - derfor har hun sat de første hæklerier til salg. 

Find de lækre sager på vores shop lige her.

// Line og Malene




mandag den 18. juli 2016

Favoritter fra hæklepungen

Vi har efterhånden fået en del favoritter i hæklepungen, og derfor tænkte vi, at vi kunne samle det hele i et indlæg til jer. Indlægget kan være til gavn for nybegynderen, men vi er bestemt også nysgerrige, så del gerne dine favoritter med os i kommentarfeltet..


Hæklenål
Hæklenålen er et must, hvis du vil i gang med et hækleprojekt. Vi bruger udelukkende hæklenålene Soft Touch fra Clover. De er så behagelige og lette at holde på.

Saks
En fiks lille saks, der KUN er i kontakt med garn.

Maskemarkører
Markørerne er behjælpelige, når man tæller omgange og rækker, når man arbejder på et hækleprojekt, der kræver præcision - og så er de gode at have ved hånden, når man holder pause med hæklearbejdet, så maskerne ikke løber op og man skal starte med at tælle forfra. 

Målebånd
Vi er især glade for målebånd med oprul - så slipper man for rod i hæklepungen.

Synåle uden spids
Til montering og hæftning af ender.

Clips til suttesnor
Det er altid rart at have en clips liggende, hvis den gamle suttesnor skulle blive væk, eller hvis man pludselig skulle på et barselsbesøg. 

Knapper
Vi er vilde med smukke knapper. Læs mere om, hvor vi finder vores knapper her


Hvad har du i din hæklepung?




tirsdag den 12. juli 2016

Suttesnor i "grums"

Hæklenål: #3
Garn: Bomuldsgarn der kan tåle en tur i vaskemaskinen

Andet: Clips til suttesnor

Række 1
Slå 8 fm op omkring clipsen, vend med 2 lm

Række 2
Hækl 1 fm i næste m, *i næste m 1 stm, i næste m 1 fm*. Der gentages fra *til* rækken ud. Vend med 2 lm.   

Gentag række 2 indtil du når den ønskede længde. Vi plejer at lave vores suttesnore 20 cm.
Afslut suttesnoren med en række lm (vi laver 15 lm) til at sætte fast om sutten, fastgøres i starten af rækken med en km. Afslut arbejdet og hæft enderne.

Det er vigtigt, at suttesnoren ikke er længere end 22 cm langt, da barnet så kan få den viklet om halsen. 


onsdag den 22. juni 2016

Veras vifte-cardigan

Nu er "Veras vifte-cardigan" endelig klar til jer. 

Opskriften kan købes her for 35 kr. 

Du bestiller opskriften ved at sende os en mail på huebsch.haekling@gmail.com - skriv HÆKLEOPSKRIFT i emnefeltet og notér i selve mailen, at du ønsker at bestille Veras vifte-cardigan

Så snart vi har modtaget din bestilling, sender vi dig bestalingsoplysningerne, hvorefter vi hurtigst muligt fremsender den ønskede opskrift. 


//Line og Malene

tirsdag den 17. maj 2016

Rappe knapper




Vi får mange flotte kommentarer på vores knapper, når vi oploader billeder på instagram, hvorfor vi synes knapperne fortjener et indlæg her på bloggen. 

Knapperne er med til at give hæklerierne lidt ekstra - en fin detalje, finish eller et personligt præg. 

Vi bruger knapper i både plast, perlemor, træ og kokos, men lige for tiden har vi især kastet vores kærlighed over de fine liberty-knapper. De er smukke, unikke, feminine og passer helt perfekt til lækkert garn.   

Knapperne finder vi blandt andet hos: 

Yarnfreak 

Fandango

Tusindfryd Cph




God tirsdag til jer alle!

// Line og Malene



lørdag den 7. maj 2016

De fineste paddehatte


Her hos os har vi fundet aktivitetsstativet frem og lidt hjemmehæklet skulle der naturligvis til.

Hos Frk. Smed har vi fundet en opskrift på de fineste paddehatte - de kan varieres i både farve og størrelse. 

Vi har brugt dem på aktivitetsstativet, men man kan også komme en rasleboks eller lille klokke i paddehatten og så fungerer den også perfekt som rangle. 

Opskriften er supernem og et perfekt lyn-projekt!



//Line og Malene     

onsdag den 20. april 2016

Ører til djævlehue


Ønsker du at pynte den klassiske djævlehue med små søde ører, har vi lavet en gratis opskrift.


ØRER TIL DJÆVLEHUE

Nål #3,0 eller #3,5

Start med at lave en magisk ring

Række 1
Hækl 9 fm i den magiske ring, (saml IKKE ringen), vend med

1 lm
Række 2
Hækl 1 hstm i de næste 2 m, 1 stm, 2 stm i næste m, 3 dstm i næste m, 2 stm i næste m, 1 stm, 1 hstm i de sidste 2 m, vend med 1 lm

Række 3
(Her kan der skiftes farve, hvis man ønsker, at midten og kanten på ørerne skal have forskellige farver)
Hækl 2 fm i alle m

Bryd garnet, stram den magisk ring og hæft enderne. Gem eventuelt lidt garn til montering på huen.










tirsdag den 19. april 2016

Vinderen er fundet

T I L L Y K K E til Louise Forsberg !

Send os en mail på huebsch.haekling@gmail.com 

God tirsdag til alle

//Line & Malene 






Suttesnor med vifter


Hæklenål: # 3,5
Garn: Bomuldsgarn der kan tåle en tur i vaskemaskinen

Række 1
Slå 5 lm op omkring klipsen fra bagsiden (klipsen vi har brugt er 2 cm), Vend med 2 lm

Række 2
Hækl 3 stm, 1 lm, 3 stm (vifte) i 3. m, hækl 1 stm i sidste m, vend med 2 lm

Gentag række 2 indtil du har den ønskede længde. Vi plejer at lave vores suttesnore 20 cm (det svarer til 22 vifter). Hækl en række fm (5 fm).

Afslut suttesnoren med en række lm (vi laver 15 lm) til at sætte fast om sutten, fastgør på i starten af rækken med en km. Afslut arbejdet og hæft enderne.

Det er vigtigt, at suttesnoren ikke er længere end 22 cm langt, da barnet så kan få den viklet om halsen. 



Suttesnor med bobler


Hæklenål: # 3,5
Garn: Bomuldsgarn der kan tåle en tur i vaskemaskinen

Række 1
Slå 5 lm op omkring klipsen fra forsiden (klipsen vi har brugt er 2 cm), Vend med 2 lm

Række 2
Hækl en stm i næste m, lav en bobbel i næste m (Bobbel: hækl en stm, men tag kun garn igennem de to første løkker og efterlad en løkke på nålen, dette gøres i alt fem gange, så der er 6 løkker på nålen. Slå om og træk garnet igennem alle 6 løkker), hækl stm i de to sidste m, vend med 1 lm

Række 3 
Hækl fm rækken ud (5 fm)

Gentag række 2 til 3 indtil du når den ønskede længde. Vi plejer at lave vores suttesnore 20 cm (det svarer til 14 bobler).
Afslut suttesnoren med en række lm (vi laver 15 lm) til at sætte fast om sutten, fastgør på i starten af rækken med en km. Afslut arbejdet og hæft enderne.

Det er vigtigt, at suttesnoren ikke er længere end 22 cm langt, da barnet så kan få den viklet om halsen. 



lørdag den 16. april 2016

GIVE AWAY - Suttesnore


Det er lørdag, det er forår, og vi synes det er passende med en GIVE AWAY her på bloggen. 

Én heldig læser kan vinde to fine suttesnore.

Hvad skal du gøre for at deltage? 
Skriv en kommentar i kommentarfeltet, hvor du skriver, hvem der skal have suttesnorene og følg os på Facebook ... så er du med i lodtrækningen. 


Vi trækker en vinder tirsdag d. 19. april kl. 12 - vinderen offentliggøres her på bloggen. 

God weekend!

//Line og Malene 
 

onsdag den 13. april 2016

Hübsch-Hækling i MARTS




Hækle-tip 1


Få en pæn kant i luftmasker

Vi har oplevet at det ofte er svært at arbejde videre i en række luftmasker, der allerede er hæklet i - for eksempel, hvis der skal tilføjes en kant.

Derfor kommer her et hækle-tip til, hvordan du kan lave en luftmaskerække, der både er nem at arbejde videre i, men også giver et pænt finish, hvis ikke der skal arbejdes videre. 

1: 
Slå det ønskede antal lm op til dit hækleprojekt. 

2: 
Når du har din række af lm, starter du i den relevante maske og stikker nålen igennem løkken på bagsiden af lm. 

3: 
Fortsæt som beskrevet i #2 rækken ud. 

4: 
Der er nu en pæn række masker både foroven og forneden.

Vi bruger denne fremgangsmåde i alle vores hækleprojekter, og vi håber, at I kan bruge tippet. God hæklelyst :) 

//Line & Malene 








fredag den 8. april 2016

Barnevognskæde - festlig flagranke


Skal barnevognen pyntes lidt i anledning af foråret, eller skal du bruge en barselsgave inden længe? I så fald er denne flagranke et godt og enkelt bud.

Der er fin mulighed for at variere udtrykket med farver og garntype. En let opskrift for både nye og øvede hæklere.

Til denne flagranke har vi brugt Tusindfryds Hverdagsuld.

Træclips forhandles bl.a. i Fandangos fysiske butik.   

Opskriften på barnevognskæden finder du ovre hos Farmorfabrikken.

//Line og Malene

onsdag den 6. april 2016

Skønne babytæpper




Med skønne forårsbabyer er det dejligt med et godt tæppe - enten som svøb eller til barnevognen. 

Vi har hæklet tæpper efter et enkelt zigzag-mønster. Mønstret er smukt i både én og flere farver, og der er rig mulighed for selv at være kreativ. 


Det øverste tæppe er hæklet i Tusindfryds Hverdagsuld,og det nederste er hæklet i Tusindfryds Engleuld.

Tæpperne er perfekte som et hurtigt projekt, eller for dig der er nybegynder og gerne vil se et hurtigt og fint resultat.

//Line og Malene

_________________________________________________

Zigzag-babytæppe med hulmønster 

Hæklenål: #4
Garn: Hverdagsuld (Tusindfryd Cph), ca. 250g. 
Mål: B60xL100

Start med at slå 130 lm op. 

Række 1:
Hækl 1 stm i den 4. lm fra nålen, 3 stm, *3 stm i 1 lm, 5 stm, spring over 2 lm, 5 stm - gentag fra* frem til de sidste 6 lm. Herfra 3 stm i 1 lm, 5 stm, vend arbejdet. 

Række 2: 
1 km i den 2. stm, 3 lm (udgør den 1. stm), 4 stm, *3 stm i næste m, 5 stm, spring over to m, 5 stm - gentag fra * frem til de sidste 6 m. Herfra 3 stm i 1 m, 5 stm, vend arbejdet. 

Række 2 gentages til babytæppet har den ønskede længde. 

Undervejs kan der foretages farveskift efter eget ønske.
Video - farveskift:
https://www.youtube.com/watch?v=6fZdDs9bUJU
På det viste tæppe er der skiftet farve efter 6 rækker.  
             

Zigzag-babytæppe

Hæklenål: #4
Garn: Engleuld (Tusindfryd Cph), ca. 300g. - svarende til to nøgler i hver farve.  
Mål: B70xL90

Start med at slå 176 lm op - ønskes et bredere tæppe tilføjes der 18 m for hver ekstra bølge. 

Række 1:
Lav en ekstra lm til at vende med. Start med den første fm i 2. m fra nålen. Hækl fm rækken ud (der skal være 176 fm), vend med 2 lm. 

Række 2: 
Hækl 1 stm i samme m som de 2 lm, 6 stm (der skal altid være 8 stm i starten inkl. de 2 lm, der tæller for 1 stm), *3 stm sm, 7 stm, 3 stm i 1 m, 7 stm*. Gentag fra *til* rækken ud, slut med 6 stm og 2 stm i sidste m, når du hækler den sidste bølge, vend med 2 lm (det er kun i enderne, der skal være 8 stm). 

Række 2 gentages til babytæppet har den ønskede længde. 
Afslut med en række fm. 

Tæppet på billedet er 90 cm langt - svarer til 108 bølgerækker. Der er skiftet farve efter 12 rækker.  


mandag den 28. marts 2016

Fine kraver til de små




Nu er "Karls krave" og "Normas krave" klar til jer. 

Én krave-opskrift 25 kr. - to for 39 kr. 


Du bestiller opskriften ved at sende os en mail på huebsch.haekling@gmail.com - skriv HÆKLEOPSKRIFT i emnefeltet, og notér i selve mailen om du ønsker at bestille Karls krave eller Normas krave ... eller begge to. 

Så snart vi har modtaget din bestilling, sender vi dig bestalingsoplysningerne, hvorefter vi hurtigst muligt fremsender den ønskede opskrift. 


//Line og Malene










GRATIS OPSKRIFT - Hæklet påskeæg

Nu er det påske, og vi er i forårshumør.

Mangler du lidt pynt til forårsgrenene eller en fin venindegave? 

Så er der den perfekte opskrift på hæklede påskeæg.


HÆKLET PÅSKEÆG

Nål      #3,5                                         
Garn     Bomuldsgarn


Forkortelser
lm       luftmaske
km       kædemaske
fm       fastmaske
stm      stangmaske
hstm     halvstangmaske
dstm     dobbeltstangmaske


OPSKRIFT PÅ HÆKLET PÅSKEÆG

Magisk ring      Hækl 2 lm, 13 stm, saml med en km i øverste lm

Række 1          2 fm i de første 4 m
                        2 hstm i de næste 2 m
                        2 stm i næste m
                        3 dstm i næste m
                        2 stm i næste m
                        2 hstm i de næste 2 m
                        2 fm i de sidste 3 m
                        Saml med 1 km i første maske     

Montering         
Montér en ønsket længde snor til ophæng i den midterste af de 3 dstm toppen af ægget




Påskehilsner

Line og Malene 🐣 

Velkommen til Hübsch Hækling!







Her på bloggen vil der løbende komme tips, egne opskrifter og indlæg om hækling.

Siden er stadig helt ny for os – vi håber, at I har tålmodighed, da den vil blive udviklet undervejs.

Følg os også på Instagram @huebsch_haekling og på Facebook https://www.facebook.com/huebsch.haekling

//Line og Malene